Julemarkeder

Når det er jul i London bliver der pyntet op til fest, op og ned af gader og gadernes sidegader.

Du kan tage på Julemarker rundtomkring i London. 


Da vi var i London tog vi forbi: 


Winter Wonderland i Hyde Park.



I Hyde Park samles der hvert år flere tusinder mennesker, for at besøge det kæmpe store Winter Wonderland med en blanding af tivoli, tysk ølfest, julemarked, skøjtebaner og ikke mindst boder med alverdens jul.
Her er så meget at kigge på, opleve og ikke mindst købe. Vi kom da det var mørkt, da vi gerne ville se de mange lyskæder. Man kunne tage en tur op i pariserhjulet og se ud over Winter Wonderland, men da jeg er bange for dette sprang vi det over, men har fået fortalt at det er fantastisk.



Du kan besøge Winter wonderland fra den 21 november frem til den 4 Januar og det har åben fra 10 - 22 hver dag, og der er gratis adgang. 
Der kan ære lange køer for at komme ind, så vær opmærksom på ventetiden. der findes en familie indgang så hvis i har børn med kan man benytte den indgang. 

Det nemmeste er at tage undergrunden til Hyde Park Corner, og gå derfra.

Covent Garden.


Covent Garden er der så smukt pyntet op til jul

Covent Garden er domineret af teatre og forretninger, som så danner et godt billede af bydelens aktivitetsniveau. Der sker hele tiden noget i Covent Garden, og hvis du tager dertil, så går du ikke derfra uden at være beriget med kultur og oplevelser. kunstnere der optræder på gaden, og får det gode humør frem i en. Ud over de kulturelle oplevelser kan man som sagt også bruge sin tid på at shoppe, hvor der er Marked i forskellige str og slags hvor boderne er fyldt med lækre vare til billige penge, men også alm butikker og ikke at forglemme vintagebutikker. Så det er et besøg værd, at komme forbi Covent Garden, her er det også nemt at finde en julegave iblandt de 200 butikker, der er ofte gratis koncerter og mulighed for at få en varm drink eller noget mad fra restauranterne eller street food.



Harrods.

 

Harrods er grundlagt i 1834, og har siden 1849 ligget i Knightsbridge og var oprindelig en grøntsagsbutik. i dag råder det over et salgs areal på 92.000 m2 og har 5000 ansatte og er Londons og angiveligt også Europas største stormagasin, man skal besøge det og med rette, for at det er så flot indvendigt og ikke mindst udvendigt med smukt julelys og vinduesudstillinger. 
Naturligvis kan man man købe vidunderligt julepynt, lækre specialiteter og dyre mærkevare.  
selvom du ikke skal shoppe eller købe julepynt er det en sand fornøjelse at besøge Harrods og de hvordan de har pyntet op til Jul.


 Soutbank Center Julemarked.

 

Dette Julemarked er placeret ved London Eye så der er rig mulighed for lige at tage en tur i det, og se ud over Byen. 

Der er omkrig 80 boder, som er autentisk indrettet træhytter, som sælger et stort udvalg af jul, legetøj, smykker, sæsonbetonede produkter og dekorationer, så her kan du finde en julegave eller måske en lille ting til dig selv. 

Du kan også her få et varmt gas gløgg og varme dig på og en Bartwurst som i tyskland.

Julemarked har åben indtil den 24. December 

Leicester Square 

 

En af de meste berømte pladser i London bliver fra den
9 november til 6 Januar forvandlet til et lille julemarked, med traditionel træ hytter med forskellige butikker så som julepynt, keramik og mad.
Der er især fokus på det telt på pladsen, hvor der dannes ramme for en række show. 


Julemarked har åben: 
Mandag - Fredag 12.00 - 22.00  
Lørdag - Søndag 10.00 - 22.00 

Husk at nyd alle julelysene i London. 


TAK FORDI I LÆSTE MED 💕
FRA ROLF OG LAURA


Ingen kommentarer